04. jul. 2023

Holder varmepriser i ro

Vi fastholder budgettet og de nuværende priser resten af året. 

Høje energipriser har i 2022 medført, at vores regnskabsresultat er endt med en underdækning på 2.7 mio. kr. som det fremgår af vores årsrapport. Ifølge vores driftsleder Niklas Bitsch er det bedre, end det blev frygtet sidste sensommer. 

»Vi forventede at ende med en underdækning på 4,5 mio. kr., men så galt gik det heldigvis ikke,« udtaler han.

På den årlige generalforsamling lovede vi, at budgettet for 2023 skulle genåbnes, når resultatet for årets forhandling af brændselspris foreligger. 

»Desværre er den kommende pris på flis steget en smule og samtidig ligger varmesalget ca. 15 pct. under budget grundet et varmt 1. halvår af 2023. Det betyder, at den budgetterede overdækning for 2023 er gået fra kr. 1.7 til 0,8 mio. kr.,« fortsætter Niklas Bitsch og forklarer, at det tal skal ses i forhold til en forventet omsætning i 2023 på 33,7 mio. kr. 

Det er på den baggrund bestyrelsens vurdering, at overdækningens størrelse ligger inden for normal budget-usikkerhed, når et budget blandt andet er afhængigt af vejret. Derfor fastholdes budgettet og de nuværende priser resten af året. 

»Er der en overdækning ved regnskabsårets afslutning bliver den som altid modregnet i det kommende års varmepris, da vores budget altid skal ende på nul i henhold til Varmeforsyningsloven,« slår driftslederen fast.

Kilde: https://eavis.lokalavisen.dk/p/ebeltoft-folketidende/05-07-2023/a/holder-varmepriser-i-ro/2641/1026587/41155917

Seneste nyheder

02. apr. 2024

Generalforsamling 2024

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Læs mere
21. mar. 2024

Byggeri Akkumuleringstank

Se byggeriet skride frem på denne timelapse video.

Læs mere
26. feb. 2024

Tak til alle, der deltog i Varmens dag

Tak til alle jer, der deltog i Varmens dag hos os.
Det var en fantastisk dag, med stærk opbakning, som gjorde arrangementet til en stor succes.

Læs mere