Nye Forsyningsområder
Holmensvej-området og Skelhøje Plantage
Overvejer du at få fjernvarme?
Giv dig til kende inden 2. juni 2022
Der er stor interesse for tilslutning til fjernvarmenettet fra beboere i Holmensvej-området og Skelhøje Plantage, hvorfor at vi nu undersøger muligheden for tilslutning af de to områder nærmere.
Men for at tilslutning i de nye områder kan realiseres, er det nødvendigt at interessen er stor nok. Derfor opfordrer vi ALLE interesserede til at registrere sig ved at indsende "Interessetilkendegivelse" nederst på denne side snarest muligt og INDEN 2. juni.
Herefter vurderer bestyrelsen, om det er økonomisk muligt at udvide fjernvarmenettet til de to områder.
Det er vigtigt at pointere, at interessetilkendegivelse er HELT uforpligtende i denne fase. Derfor beder vi dig om at indsende den, hvis du overhovedet overvejer at få installeret fjernvarme i din bolig, nu eller senere.
Lørdag d. 23. april var der informationsmøder – download præsentationerne her:
Holmensvej informationsmøde præsentation
Skelhøj Plantage informationsmøde præsentation
Hvorfor vælge fjernvarme?
Det er billigt
Det er ikke en stor investering, og ingen må tjene penge på fjernvarmen. Som forbruger bliver du medejer, og du får samtidig også medindflydelse.
Det er lokal varme fra bæredygtigt træ
Vi bruger udelukkende lokalt og certificeret bæredygtigt affaldsflis fra skovene på Djursland, når vi producerer fjernvarmen. Det betyder, at vi har papir på, at skovdriften lever op til særlige standarder, og at der tages bestemte hensyn til naturen og miljøet.
Det er trygt og sikkert
Er der problemer, løser vi det hurtigt. Vi er nemme at få fat i, da vi altid har en døgnvagt, der er klar til at hjælpe. Du bliver derfor ikke ruineret af en serviceordning, alt er inkluderet i din fjernvarmepris.
Erik skiftede varmepumpen ud med fjernvarme
Erik Hansen bor i Ebeltoft, og fik i efteråret 2021 udskiftet sin gamle varmepumpe.
Da Erik og hans familie flyttede i deres hus i 2005, var det ikke muligt at tilkoble sig fjernvarmenettet. Derfor valgte de i sin tid, at købe varmepumpen.
"Vi bor i et hus på 165 kvm, og en varmepumpe, som har kapacitet til at opvarme så stort et hus, kan godt være en større investering". Men da det blev muligt i 2021, at tilslutte sig til fjernvarmen, tøvede Erik ikke et sekund.

4 gode grunde til at vælge fjernvarme
1. Fjernvarmen justerer hurtigt temperaturen
Om efteråret og foråret havde Erik brug for hurtigt at kunne skrue op for varmen. "Med fjernvarmen kommer varmen inden for en halv time, når du åbner for den."
2. Fjernvarmen kræver ingen eftersyn
"Fjernvarme kræver ingen form for eftersyn ligesom varmepumpen. Det kører altid, og du skal ikke være mange for, at der kommer en ekstra udgift, hvis der går noget i stykker."
3. Fjernvarmen fylder mindre
“Fjernvarmen fylder ikke meget. Det er noget af det, jeg er glad for, for varmepumpen fylder meget. Det nyeste system kræver ikke en gang en varmtvandsbeholder, og den fylder ca. 60x60 cm."
4. Fjernvarmen larmer ikke
"Du skal tænke over, hvor du stiller din varmepumpe, for den larmer, når den starter og stopper. Det skal du ikke med fjernvarme, for det larmer ikke."
Ikke i tvivl om, at fjernvarme var det rigtige
“Jeg har aldrig været i tvivl om, at hvis jeg kunne, så ville jeg tilkoble mig fjernvarmen. Hvis jeg havde varmepumpe eller oliefyr idag, ville jeg stadig ikke være i tvivl,” afslutter Erik.
Han fortæller også, at han kun har gode oplevelser i forhold til processen med at få fjernvarmestikket ind i huset og den efterfølgende periode hen over vinteren.