Nyt byggeri på nabogrund starter

2. juli 2020

Byggeriet på nabogrunden er i gang

Maskinerne er nu gået i gang med forberedelserne til den nye hal på nabogrunden.

Vi købte nabogrunden på Hans Winthers Vej 7A i starten af 2018, da byggeriet af det nye kedelanlæg gjorde, at et stort areal af værkets grund forsvandt. Nu er forberedelserne til byggeriet i gang. Den nye hal skal bl.a. bruges til rørlager, garager og parkering for vores medarbejdere og gæster. 

Sti til skoven flyttes

Byggeriet betyder, at stien til skoven fra Hans Winthers Vej bliver flyttet. Alternativt kan man kan bruge de andre adgange til skoven, blandt andet Elsegårdevej (hundeskoven). Vi får sat et skilt op, så den nye adgang til skoven er til at finde.