Vi sænker prisen i 2021

12. januar 2021

Vi sænker prisen i 2021

 

Din fjernvarmepris er blevet billigere fra 1. januar 2021.

Det er den, fordi vi har sænket det faste bidrag og Dråby-bidraget med 6,5 %.

For dig betyder det:

  • Har du et hus på 180 m2 i Ebeltoft, vil det give en besparelse på godt 225 kr. om året.
  • Ligger huset på 180 m2 i Dråby, vil du få en besparelse på 450 kr. om året.

Positiv stime

Vi har gennem de seneste mange år kunnet sænke eller fastholde vores priser på fjernvarme hos Ebeltoft Fjernvarmeværk.

Der er flere faktorer, der gør, at vi i år kan sænke prisen. Et par af dem er:

  • Vi er inde i en periode med mange nye forbrugere
  • Vi skal ikke længere betale til energispareordningen, som stoppede ved udgangen af 2020. Det var en ordning, hvor vi hvert år skulle indkøbe en række energibesparelser, eksempelvis ved at give tilskud til energioptimeringer i industrien.